Sugardating er et emne, som afføder forargelse. Især diskuteres de såkaldte sugarbabes – for hvem har dog lyst til at gøre sådan noget frivilligt? Dommen er klar: Det er kvinderne, der er tabere i sukkerlegen. Men hvorfor kan kvinderne ikke accepteres som selvstændige og uafhængige mennesker, der godt ved, hvad der er bedst for dem – og tager, hvad de har lyst til at tage? Kvinderne bliver opvartet og overøst med komplimenter. De bestemmer, hvor deres grænser går. De kan lide deres sugardaddies, og mændene kan lide deres sugarbabes. What’s not to like?
I vores bachelorprojekt interviewede vi forskellige sugarbabes om deres livsstil. Fællesnævneren for kvinderne er, at de har en fast indtægt i form af enten SU eller fast arbejde. De sugardater derfor for de ekstravagante oplevelser, som SU-livet ikke muliggør. For at føle sig særlige. Og så selvfølgelig også for den økonomiske gevinst. Der er tale om voksne kvinder, der ved, hvad de vil have.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

