Debatindlæg

Vestegnspige i akademikermiljø: Jeg er stadig den ubudne gæst, som folk kan nedgøre uden omkostninger

Jeg må finde mig i at få mit ophav hygge-shamet fra tid til anden, for det er angiveligt fuldstændig accepteret at se ned på provinsen.

Debatindlæg
FOR ABONNENTER

For tre år siden kunne jeg iføre mig en ny identitet. Det skete, da jeg sammen med min mor flyttede fra Vestegnen til et af Østerbros små, hyggelige akademikerkvarterer. Jeg foldede pigen fra Hundige sammen og lagde hende nederst i rygsækken et sted.

Vi var flyttet til et område, hvor man gennem ruderne kunne se store bogreoler og designermøbler. Da min mor og jeg på indflytningsdagen stod og baksede med at få mit store garderobeskab ind i huset, gav vores høflige genbo os en hånd. Han forsikrede os samtidig om, at han da havde haft fuldstændig det samme problem, dengang hans flygel skulle ind i spisestuen.

Fra dengang og til nu har jeg haft en spirende følelse. Den har fulgt mig hver dag på min akademiske vej - på højskole, til seminarer, på universitetet, ja, groft sagt i min omgang med folk fra de mere velstående og akademiske miljøer. Det er følelsen af at være den ubudne gæst.

Følelsen af snart at blive gennemskuet og smidt ud. Følelsen af konstant at forsøge at relatere til en ny klasses normer, selvom ingen vil relatere til mine.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce