For tre år siden kunne jeg iføre mig en ny identitet. Det skete, da jeg sammen med min mor flyttede fra Vestegnen til et af Østerbros små, hyggelige akademikerkvarterer. Jeg foldede pigen fra Hundige sammen og lagde hende nederst i rygsækken et sted.
Vi var flyttet til et område, hvor man gennem ruderne kunne se store bogreoler og designermøbler. Da min mor og jeg på indflytningsdagen stod og baksede med at få mit store garderobeskab ind i huset, gav vores høflige genbo os en hånd. Han forsikrede os samtidig om, at han da havde haft fuldstændig det samme problem, dengang hans flygel skulle ind i spisestuen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
