Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Denne artikel er en gave fra BUPL Kommunikation. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivtegning:: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rådet for Børns Læring: Viden om dagtilbuddenes kvalitet er ikke et enten-eller, men et både-og

Vi vil kraftigt opfordre til, at der igangsættes en undersøgelse af de danske dagtilbuds kvalitet og det moderne børneliv.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingsvalget kryber nærmere dag for dag, og det gør derfor også de temaer, som man politisk ønsker at sætte fokus på i valgkampen. Klima, sundhed og integration – men hvad med de mindste børn?

Rigtig meget forskning peger på, at de tidlige år i et barns liv har meget stor betydning for barnets udvikling videre i livet. Forskning peger også i retning af, at de positive effekter hænger tæt sammen med dagtilbud af høj kvalitet.

Vi skal helt indlysende sikre, at alle børn mødes af omsorgsfulde og nærværende professionelle voksne, som vil dem, har tid til dem, og som skaber de bedste betingelser for deres børneliv og videre udvikling. Spørgsmålet om kvalitet i dagtilbud er åbenlyst et spørgsmål om normeringer.

Spørgsmålet om kvalitet i dagtilbud er åbenlyst et spørgsmål om normeringer

Men høj kvalitet hænger også sammen med god ledelse, det pædagogiske lærings- og udviklingsmiljø, et godt samarbejde med forældrene, børnefællesskaberne, pædagoguddannelsen og meget mere.

I formandskabet for Rådet for Børns Læring er vi derfor optaget af, at kvalitet ikke indhegnes til én enkelt faktor eller sættes på mekanisk form. Vi er nødt til at fastholde en nuanceret forståelse af kvalitet, men ikke desto mindre tage et udgangspunkt. Og her er den styrkede pædagogiske læreplan et rigtig godt sted at starte.

Med den styrkede pædagogiske læreplan, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2018, fik vi sat retning for, hvad vi mener, når vi siger ’kvalitet i dagtilbud’.

Kvalitet i dagtilbud handler om, at der skal være trygge, stimulerende pædagogiske læringsmiljøer med leg, børneperspektiver, gode interaktioner og børnefællesskaber, der fremmer børns kognitive, emotionelle og sociale kompetencer, inddrager børneperspektivet, og hvor der er tæt samarbejde med forældrene.

Vi har med andre ord endelig fået udpeget områder, som er vigtige for, hvordan vi forstår og taler om kvalitet. Det handler både om rammerne i dagtilbuddet - f.eks. normeringer, uddannelse, fysiske rammer og kvaliteten i det pædagogiske arbejde – f.eks. interaktionen mellem børnene og det pædagogiske personale, og hvad det betyder for børns udvikling og trivsel.

Det store spørgsmål fremadrettet er, hvordan kvaliteten så ser ud i de danske dagtilbud? Lykkes vi med at skabe de bedste rammer og lærings- og udviklingsmiljøer, som understøtter legen, børnefællesskaberne og trivsel, læring, udvikling og dannelse for børnene?

Sandheden er nemlig, at det aner vi ikke. Vi mangler helt basal viden om dagtilbuddenes kvalitet.

Man kan selvfølgelig spørge, om vi har brug for den viden? Forældre, men også politikere og embedsmænd i staten og i kommunerne og de mange interessenter på dagtilbudsområdet har i hvert fald et helt rimeligt ønske om og behov for at vide, hvordan det står til med kvaliteten på et så stort velfærdsområde som dagtilbudsområdet, hvor vi hvert år bruger 30 mia. kr.

Her kan viden give svar på, hvilken betydning dagtilbuddene har for børnenes liv nu og videre frem. Hvad kan vi lære af dagtilbud af høj kvalitet? Og nok så vigtigt: Bruger vi pengene rigtigt?

Vi skal helt indlysende sikre, at alle børn mødes af omsorgsfulde og nærværende professionelle voksne, som vil dem, har tid til dem, og som skaber de bedste betingelser for deres børneliv og videre udvikling

Det er vigtige indsigter, som politikerne, embedsmændene og dagtilbudslederne behøver for at kunne foretage de rigtige prioriteringer og investeringer i dagplejen, i vuggestuerne og i børnehaverne i hele landet.

Den viden er ikke kun vigtig af hensyn til de store offentlige investeringer. Viden om kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for at kunne udvikle den pædagogiske praksis og de pædagogiske uddannelser, herunder ikke mindst Danmarks største uddannelse – pædagoguddannelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan arbejder man pædagogisk bedst med børnefællesskaber, udvikler gode pædagogiske læringsmiljøer, hvor børneperspektivet er i højsædet, og hvor der er en stærk evalueringskultur?

Der er brug for at styrke mere og bedre praksisnær pædagogisk viden, som er umiddelbar relevant for det pædagogiske personale, der nok kan opnå indsigter gennem undersøgelser af dagtilbudskvalitet og det moderne børneliv, men som navnlig vil få styrket deres samarbejde og faglige dømmekraft gennem en bedre pædagogisk viden relateret til deres egen praksis.

Vi vil derfor i formandskabet kraftigt opfordre til, at der igangsættes en undersøgelse af de danske dagtilbuds kvalitet og det moderne børneliv. En undersøgelse, som både omfavner kvaliteten af dagtilbuddene og kvaliteten af det børneliv, som dagtilbuddene er en del af.

En sådan undersøgelse bør ske med afsæt i grundlaget for den styrkede pædagogiske læreplan og med inddragelse af alle parterne på området og de forskellige forsknings- og vidensmiljøer.

Med den viden vil vi få et reelt grundlag for den offentlige og politiske samtale og prioritering af dagtilbudsområdet samt styrke det pædagogiske personales mestring af deres metier. Uden det første vil vi som samfund savne overblik og indikationer. Uden det sidste vil det pædagogiske personale stå tilbage uden ny, videnbaseret støtte. Og så er vi lige vidt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden