På baggrund af en opfordring, der for nylig blev sendt ud til Københavns Universitets undervisere om et mere inkluderende sprogbrug, har debatten raset. Men de, der føler sig hjemme i det biologiske køn, de er født med, får ikke mindre plads i verden, fordi der også bliver plads til nonbinære som mig.
Nonbinær studerende: Jeg bestemmer ikke, hvad du må sige. Men det gør mig ondt, når du kalder mig ham
Lyt til artiklenLæst op
04:57
Henter...
»De damer og herrer - Det bliver nok sidste gang, at dét bliver sagt«, sådan indledte værterne det indslag, jeg skulle medvirke i, da jeg for nylig sad i ’Go’ Aften Live’ på TV 2 en fredag aften. Når værterne på den måde insinuerer, at de er blevet pålagt ikke længere at gøre brug af ordene ’damer og herrer’, er det med til at polarisere og utydeliggøre denne debat om kønsidentiteter yderligere.
Det skal netop ikke handle om, hvad man må eller ikke må sige. Der er ingen, der prøver på at diktere eller lave love om, hvordan du og jeg skal tale. Du må gøre og sige, hvad du har lyst til, men pointen er, at du skal vide, at dit sprog efterlader spor hos dem, du ekskluderer med ord.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
