Vi lever i et diagnoseland. Det koster hvert år menneskeliv. Det avler tunge skæbner for mange unge mennesker, og det koster ikke mindst umenneskelige kræfter, hvis man skal undgå at vælge livets grønne nødudgang: at hænge dinglende fra træets grønne top.
For når man møder det psykiatriske system, er risikoen for at få en diagnose klistret på sig overhængende. Men hvad nu, hvis den ikke er rigtig? Hvad er prisen for en læges førstehåndssjusning, når den viser sig at være forkert?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
