Det hele starter 30. januar, hvor min ellers raske 82-årige mor rammes af en – efter sigende – meget stor blodprop. Den efterlader hende med en hjerneskade, som lammer hele den ene side af kroppen, sætter en stopper for hendes ellers livlige talestrøm og gør hende lige præcis så dybt afhængig af andre menneskers hjælp og pleje, som hun altid har erklæret, at hun aldrig nogensinde har ønsket at blive.
To uger på hospitalet afløses af et ophold på et genoptræningscenter, hvor hele familien kommer på besøg på skift hver eneste dag lige indtil torsdag 11. marts, hvor Danmark lukkes ned, og statsministeren appellerer til, at vi alle gør, hvad vi kan, for at undgå at smitte de syge, de gamle og de svækkede. Dermed bliver det mareridt, vi allerede er i, gjort nærmest ubærligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
