Siden Danmark lukkede ned 11. marts, har jeg og alle landets andre gymnasieelever siddet plantet foran vores computerskærme dagen lang og modtaget virtuel undervisning. Det har været hårdt, min motivation er faldet, deltagelsen er faldet, og niveauet i undervisningen er faldet.
Det har været frustrerende at opleve, at jeg langsomt mister kontakten med mine klassekammerater, og jeg har aldrig før følt mig så isoleret og så alene. Jeg savner min skole, jeg savner det sociale liv, og jeg savner musikken på Aurehøj.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

