Inger Støjberg besluttede at skille sårbare mennesker ad imod deres vilje i en situation, hvor de stod traumatiserede efter krig og flugt. Hendes handlinger over for de adskilte asylpar drev flere af hendes ofre til depression og gjorde dem selvmordstruede.
Selv påstår hun at have handlet ud fra omsorg for kvinderne. Men havde hun set disse kvinder som mennesker, og havde hun haft nogen som helst respekt eller omsorg for dem, så havde hun selvfølgelig givet dem muligheden for at give deres mening til kende, sådan som loven foreskriver. Hun behandlede dem kun som objekter for sine egne politiske og karrieremæssige ambitioner og ikke som personer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

