Mine forældre var slanke og sunde, da jeg blev født. Det ændrede sig, da de blev skilt. Min mor fik det skidt og begyndte at tage på. Det samme gjorde jeg. Hendes madvaner blev mine madvaner. Og vi fandt begge tryghed i at over- og trøstespise. For som mor sagde: »Når det har været en hård dag, så må man godt«.
Noget af det værste ved at være overvægtig som barn var bevidstheden om at være anderledes. Puberteten var pinefuld. Pigerne vil aldrig røre mig med en ildtang, tænkte jeg. Hvorfor vælge en fyr med seks lag deller frem for en flad mave eller sixpack? Jeg begyndte at gå i XL-herrebluser for at skjule min tunge baggage.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
