0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bettina Post: Uligheden i sundhed kan mindskes, men vi har ikke rigtig lyst til det

Politikerne er så kede af den sociale ulighed i sundhed, at de bruger tid og penge på igen og igen at undersøge og beskrive den. Men de er lige så kede af de løsninger, der kunne tage livtag med den. Derfor sker der ingenting.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For nylig udgav Sundhedsstyrelsen sin første kortlægning af den sociale ulighed i sundhed. Den er aldeles nedslående læsning. Indkomstuligheden, børnefattigdommen og andelen af kortuddannede førtidspensionister er steget de seneste 10 år, og der er en kæmpe social slagside, når man kigger nærmere på, hvem det er, der døjer med psykisk sygdom, diabetes, lungekræft og kol: De nederste i samfundshierarkiet fylder godt op i samtlige statistikker. Dermed er velkendt viden endnu en gang blevet slået fast.

For nok er det Sundhedsstyrelsens første kortlægning af området, men den ulykkelige forskel på helbredstilstanden i top og bund af samfundets er blevet dokumenteret af Statens Institut for Folkesundhed igen og igen siden 1987 – de seneste knap 15 år i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte, som bl.a. har bidraget med afsløringen af, at sundhedssystemet ofte møder hjemløse, psykisk syge og misbrugere med mangelfuld og nedværdigende behandling. Navnlig når der både er tale om psykisk sygdom og misbrug. Og det er der tit.

Vi har altså at gøre med en kombination af både negative socioøkonomiske konsekvenser for helbredet og en grum tendens til at underbehandle de hårdest ramte. Læg dertil, at det også er velkendt, at de økonomisk dårligst stillede som følge af skrabede overførselsindkomster med tilhørende lofter og sanktioner ofte ikke har råd til den medicin, de måtte være ordineret. Dermed står forklaringerne på sundhedsuligheden i kø. Men hvad med løsningerne? De står sjovt nok også i kø, og det har de gjort længe.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce