Jeg har følt en dyb modstand mod at skrive det her indlæg. Jeg har ikke lyst til at være anklagende – det er jo trods alt mig, der er gæsten, og jeg har så tit hørt, at jeg jo bare kan tage hjem, hvor jeg kommer fra, hvis jeg ikke bryder mig om at være her.
Sagen er bare den, at jeg er blevet dansk igennem de 33 år, jeg har boet her. Danmark er også blevet mit land, og jeg ser en farlig tendens, som jeg synes, at vi skal forholde os til, for vi har alle et ansvar her.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
