Børn, der bliver slået eller udsat for seksuelle overgreb. Børn, hvis forældre drikker eller tager stoffer. Børn i socialt udsatte familier. Børn, hvis forældre ikke kan give dem et trygt og kærligt hjem. Det er de børn, de fleste tænker på, når vi taler om tvangsfjernelser og anbringelser.
Den forestilling følger ikke virkeligheden, men forestillingen bliver til fortællingen, der bærer regeringens udspil ’Børnene først’. Virkeligheden er, at børn med autisme har tre gange større risiko for at blive tvangsfjernet end andre børn. Det viser tal fra Socialministeriet. De hyppigste årsager til, at børn – uanset diagnose – ikke må bo sammen med deres forældre, er ’bekymrende adfærd’ eller ’udadreagerende adfærd’ hos barnet. Den store gruppe af tvangsfjernelser sker ikke på grund af forældrenes druk eller overgreb, men i stedet, fordi forældrene ikke kan få barnet til at lade være med at have en adfærd, som kommunen finder bekymrende.
