Man kunne høre historiens vingesus og se de imaginære faner blafre i vinden den martsdag for snart to år siden, hvor præsident Emmanuel Macron luftede behovet for intet mindre end en europæisk »renæssance«. Det skete i en kronik, som denne dag, 4. marts, blev trykt i samtlige EU-lande, og hvor den franske præsident slog til lyd for at gentænke Europa.
I dag er det endt i en uskøn politisk magtkamp, hvor EU, midt i en krisetid, bruger kostbar tid på at få en personkabale til at gå op.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

