Politikens leder 23. marts og Pia Kjærsgaard 27. marts har ret i, at vådmarkeder i f.eks. Asien bør forbydes. Et vådmarked er et marked, hvor man kan købe levende og vilde dyr, der bliver aflivet og slagtet på stedet. Blandingen af blod, ekskrementer og andre sekreter fra en lang række forskellige dyr udgør imidlertid et miljø, der optimerer risikoen for virusspredning mellem dyr og mennesker. Den slags markeder er meget kritisable set fra et dyreetisk perspektiv. En del af de dyr, der bliver solgt, er eksempelvis vilde og truede dyrearter, og dyrene på markedet bliver generelt transporteret og udstillet i ekstremt små bure og slagtet uden nogen form for bedøvelse. Kina og Vietnam forbød kort efter udbruddet i Wuhan vådmarkeder.
Jeg håber, som Politikens leder og Pia Kjærsgaard, at disse forbud varer ved, og at forbuddet udbredes til andre lande. Ikke kun for at nedbringe risikoen for pandemier, men også, fordi det er en uacceptabel måde at behandle dyr på. En behandling, som også har ledt til alvorlige sygdomme. Forskere mener, at den kendte infektionssygdom sars, som huserede i 2003, primært i Sydøstasien, udsprang fra et vådmarked med vilde dyr som flagermus og bæltedyr på disken.
