Julelys, julehygge, samvær og samhørighed. Så utrolig dejligt at være en del af, så uudholdelig smertefuldt at stå udenfor. Julen er måske nok hjerternes fest, men ikke de knuste hjerters. Julens påståede fællesskab er af den mest ekskluderende slags, når man som den lille pige med svovlstikkerne kun ser det hele udefra. En lykkelig drøm, som man ikke kan nå hen til.
Som barn var jeg ellers julebegejstret! Der var en forventning, en glæde, en stille fryd ved højtiden, der var indbegrebet af sædvane og tradition. Alt var, som det plejede at være, når der blev pyntet op til jul. Og jeg vogtede ’plejer’ nidkært.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

