Jeg er født og opvokset i Danmark, fordi mine forældre flygtede hertil fra Saddam Husseins rædselsregime i Irak. Takket være dem fik jeg gået i vuggestue, børnehave, folkeskole, og snart har jeg den røde studenterhue på. På trods af dette er der stadig politikere, som mener, jeg ikke er integreret. Selv om jeg aldrig har kendt til andet end dette land.
Mine forældre kommer fra en diktaturstat. De vidste ikke, hvad ordet demokrati betød, før de satte deres ben på dansk jord. Nu har de forstået, hvilke rettigheder og pligter der følger med, og vigtigst af alt, så ved de, at de har en stemme. Stemmeretten er uvurderlig, for det er med borgernes kontrolmekanisme over for magthaverne, at et demokrati for alvor adskiller sig fra at være et diktatur. Men 10 procent af vores borgere er frataget den ret den dag i dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
