»Hold kæft, hvor er her egentlig grimt«, tænkte jeg. Jeg sad på toilettet på min nye arbejdsplads, Søhusskolen, og tog mod til mig inden min første undervisningstime.
På Snapchat sendte jeg billeder til mine venner af de brune mursten, den gule bås og artefaktet fra en svunden tid: det dybe askebæger af stål, der til forveksling ligner et decilitermål, hængende lige over toiletrullen. Det var ikke grimt på den der boheme-70 kroner kaffen-café-måden, men derimod på den trøstesløse og opgivende måde, der bedst opleves langs rastepladserne i Tyskland, for nu at blive i toilettets univers.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
