Nu er jeg temmelig selvfed. Når jeg gennem mit arbejdsliv i folkeskolen har set kolleger sidde og græde efter at have været til netværksmøde eller fået rådgivning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) – den kommunale rådgivningstjeneste, som giver forældre samt lærere og pædagoger på kommunens skoler råd om børn og unge med udfordringer – har jeg dybt i mit indre tænkt, at det nok ikke ville ske for mig, for jeg er jo skideklog. Nu sidder jeg her så alligevel.
Der er problemer i folkeskolen, og efterhånden er der opbygget en hel industri rundt om skolen til at løse dem. Desværre er et af folkeskolens største problemer, at denne problemknusningsindustri ikke er en del af det praktiske skolearbejde. Alligevel har den monopol på at definere, hvad det vil sige at løse problemer på professionel vis i folkeskolen.
