I januar går mange i gang med de nytårsfortsæt, de i det forgangne år har sat sig for. Ofte er det personlige mål som at tabe sig, begynde i fitness eller at lære et sprog. I år rækker mit nytårsforsæt lidt længere end til næsetippen – i år mener jeg, at mænd skal lære at kramme.
Det mener jeg, fordi jeg selv holder meget af det. Heldigvis har de andre fyre i min omgangskreds det på samme måde. Desværre virker det, som om frygten for det homoromantiske fortsat sidder fast i mange. Derudover virker det, som om mange mænd går rundt med den overbevisning, at fysisk kontakt udelukkende er forbeholdt romantiske og eller seksuelle relationer. Det er en misforståelse.
Selv om vi som samfund de seneste år har ændret synet på kønnene, er det stadig ofte set som mandlige kvaliteter at være selvstændig, handlekraftig og dominerende, mens det er kvindeligt at søge omsorg og nærvær. Psykologen Ronald E. Riggio skriver således , at mænds venskaber ofte er forankret i en fælles aktivitet, hvor kvinder derimod er mere tilbøjelige til at dele deres følelser.
Det er min oplevelse, at mange mænd distancerer sig fra den følelsesmæssige intimitet og det sårbare i et forsøg på ikke at fremstå svage. Konsekvensen er, at de ikke får talt ud om eller mærket deres følelser, og derfor heller ikke får hjælp, når de har brug for det. I 2019 var der ifølge Livsliniens statistik 629 mennesker, der begik selvmord i Danmark – 470 af disse var mænd. Sådan en overrepræsentation vidner om et stort problem: Mænd lider tavst.
Her kan byens natteliv for nogle mænd blive et pusterum, og det eneste sted, de føler det okay at lukke op. Her kan alkoholen bruges til at snakke om de følelser, der ellers kan være så svære at dele i hverdagen. Derudover giver byens scorekultur dem også mulighed for at få den fysiske kontakt, de har behov for. Her tror jeg desværre, mange mænd fejlagtigt forveksler deres hudsult med liderlighed. Alt dette er selvfølgelig aldeles usundt og dysfunktionelt og en kultur, mange mænd holder liv i – ofte uden egentlig at være klar over det.
Det, mænd misforstår ved mænd, er, at de tror, de er forkerte, hvis de har behov for kontakt og omsorg, og at de er de eneste, der har det sådan. Alle har brug for nærvær og omsorg, vi har som mænd bare aldrig lært at bede om det. Vi må holde op med at tro, at det maskuline ikke også kan indeholde det følsomme og det ømme. Og først og fremmest må vi som mænd stoppe med at tro, at den eneste berøring, vi kan få, er fra vores partner. Vi er født til at blive rørt, og kropslig kontakt gør i øvrigt også en masse godt for vores psykiske velvære. Her ville krammet være et oplagt sted at starte. Det bliver da også ofte et udgangspunkt for en tættere relation.
Og jeg siger ikke, at verden automatisk vil blive et bedre sted, hvis bare mænd lærte at kramme hinanden. Men det er værd at gøre forsøget.
fortsæt med at læse
