Jeg vælger mine venner til, fordi de lyver for mig, vildleder mig, når de får chancen, og er villige til at stikke mig i ryggen for egen vindings skyld. Således vil de færreste formentlig formulere sig, når de bliver spurgt om, hvilke kriterier de vurderer på, når de vælger, hvem de vil være venner med. For i det menneskelige venskab vægter værdier som ærlighed, pålidelighed og loyalitet særdeles højt, og de færreste vil formodentlig vælge en person til som ven, hvis denne scorer lavt på de tre ovenstående parametre.
Omvendt forholder det sig imidlertid, når vi hvert fjerde år vælger repræsentanter til den lovgivende forsamling på Slotsholmen. Her belønner vi nemlig i overvejende grad tre typer politikere: Dem, som taler usandt, bedst eksemplificeret ved statsministeren, som man må sige udviste et ganske lemfældigt forhold til sandheden i særligt den seneste regeringsperiode. Dem, som udviser mangel på respekt for loven, som vi så med Inger Støjberg og instrukssagen, som kulminerede med 60 dages ubetinget fængsel til den forhenværende minister. Og dem, som i et væk svarer udenom i samme omfang, som jeg selv gør, når min mor spørger, hvornår jeg sidst støvsugede på mit værelse. Både Mette Frederiksen og Inger Støjberg fik glimrende valg i efteråret og blev valgets to største stemmeslugere på trods af deres usandheder, mangel på respekt for loven og deres evindelige udenomssnak i hver deres respektive sager. Det er ufatteligt og en demokratisk kortslutning uden lige.
