I mange år har Politiken ryddet hele sektioner, når fotografen Jan Grarup har besøgt en krise i en ny afkrog af verden. Tænker man tilbage på de sidste to-tre årtiers krige og konflikter, er det ofte Jans billeder, der kommer frem på nethinden. Jan Grarup er indiskutabelt dygtig med sit kamera, han har lavet ikoniske billeder, som vil blive stående i eftertiden. Men de seneste ugers afsløringer af hans metoder i Ukraine lægger op til eftertanke. Jeg har kortvarigt været kollega med Jan Grarup, da jeg for en del år siden havde et vikariat som fotograf på Politiken, mens han var ansat på avisen.
I årenes løb er der opbygget en særlig hype omkring hans person, der er lavet dokumentarfilm og skrevet bøger, endda produceret lækre fototasker i blødt bøffellæder, ’Made by Grarup’. Det blev en selvkørende maskine, Aftenshowet, P1 Morgen, News, alle medier har elsket historien om stjernefotografen, der kunne fylde salen i Operahuset, når han med patos fortalte om sine dramatiske oplevelser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
