Jeg troede egentlig, at lovforslag vedrørende paragraf 110 e – aka koranloven – var en tester! En øvelse. En politisk prøveballon, der lige blev sendt op for at afsøge mulighederne for, at udenrigsminister Lars Løkke kunne vise handlekraft og ikke konstant skulle trænges op i en krog af flere religiøsmafiøse håndlangere i sine frokostpauser.
Jeg var overbevist om, at man ville finde en mulighed i den almindelige politivedtægt, der kunne dæmme op for provoafbrændinger i ambassademæssig bebyggelse. Hvis politiker/fæceskunstner Uwe Max Jensen f.eks. igen skulle finde på at skide på entrégulvet i Statens Kunstfond, så ville det blive set som en forstyrrelse af den offentlige orden, og politiet kunne lige så stille gelejde Uwe hen et sted, hvor han iført håndjern kunne tørre sin nummi. Og hvis ’skide-på-gulv’ er usømmeligt i den offentlige orden, burde ’sætte-ild-til-ting’ i en anmeldt demo også kunne stoppes.
