Når børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er ude og male et billede af pædagoger, der anvender skærme i dagtilbud for at pacificere børn for selv at undgå at komme på legepladsen eller for at sætte stole op, kan jeg ikke lade være at undre mig over, hvor han har den opfattelse fra. For som pædagog på gulvet er det ikke den virkelighed, jeg ser.
Min oplevelse derimod er, at dygtige og engagerede pædagoger anvender skærme præcis på den måde, der i det nylige lovudspil bliver beskrevet. Begrænset og i pædagogisk øjemed. Vi kan faktisk, qua vores mellemlange videregående uddannelse og høje faglighed, godt selv vurdere, hvornår det kan gavne børns udvikling og trivsel med en skærm, og hvornår det ikke kan. Ministeren maler med sine udtalelser et billede af pædagoger, der søger nemme løsninger og kalder det for discountvelfærd.
