Fire ud af ti amerikanere ønsker, at udenrigspolitik skal fylde mere i valgkampen frem mod præsidentvalget, viser opinionsundersøgelser. Så når Donald Trump truer med at trække USA ud af Nato, lytter han til ønsket om at have udenrigspolitik på dagsordenen. Når den tidligere præsident siger, at europæerne ikke betaler deres andel af de fælles udgifter i forsvarsalliancen, appellerer han til den følelsesmæssige understrøm, der findes i det amerikanske samfund. Den handler om at føle sig som offer for et svigt, hvor de europæiske Nato-lande snyder, mens de amerikanske skatteborgere er til grin. »Europæerne har aldrig forstået styrken i denne understrøm af at føle sig som offer«, påpegede den nuværende amerikanske ambassadør i Serbien og tidligere viceudenrigsminister Christopher R. Hill i en samtale for et par år siden.
Da Donald Trump under et vælgermøde i South Carolina for nylig erklærede, at Putin kan gøre »hvad fanden, han har lyst til« med de medlemslande af alliancen, der ikke lever op til deres økonomiske forpligtelser, talte han netop til offerfølelsen. Det er ikke overraskende, at den følelse findes, samtidig med at et flertal af amerikanerne er uenige med Trump i, at USA skal trække sig ud af Nato. I Chicago Council on Global Affairs’ seneste survey peger omkring 57 procent af vælgerne tværtimod på, at USA fortsat skal spille en aktiv rolle på den internationale scene. Politik og følelser er ikke nødvendigvis rationelle størrelser.
