Feminisme er antizionisme. Folkemord er ikke feminisme. Mette Frederiksen er ikke feminist. Det er blot nogle af de slagord, der blev nævnt på kvindernes kampdag i fredags. En dag, som for mig altid har betydet noget særligt, en dag, hvor man kunne stå sammen og glæde sig over, hvor langt vi i Danmark er kommet i kampen for ligestilling, og samtidig pege på alle de steder, hvor der fortsat skal kæmpes. Men i år føler jeg mig fremmedgjort på kvindernes kampdag, jeg føler mig ikke velkommen. Jeg troede, kvindernes kampdag var for alle feminister, men åbenbart ikke. For i år er det ikke nok ’blot’ at være feminist, nu skal man åbenbart også være ’antizionist’ og befinde sig på en bestemt side, når det kommer til konflikten i Mellemøsten.
Men hvad så med mig? Jeg er zionist, så er jeg nu ikke længere feminist?
