Når man ser, med hvilken ildhu Venstre har kastet sig ind i debatten om det angivelige pres på danske velfærdsydelser som følge af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, undrer man sig.
Man undrer sig over, hvorvidt Uffe Ellemann-Jensens gamle parti er i vild flugt på vej væk fra en utvetydig opbakning til ideen om, at et fleksibelt og socialt sikret arbejdsmarked er en af grundpillerne i det europæiske fællesskab. Man undrer sig over om partiet, hvis formand i 2002 sagde »ladies and gentlemen, we have an agreement« om den historisk store udvidelse af EU, mon er ved at fortryde, hvad man sagde ja til?




























