I den seneste uges tid har lyden af afghanske kvinders syngende, reciterende, protesterende stemmer fyldt de sociale medier, i takt med at de er forstummet i de afghanske gader. Dér må kvindestemmerne ikke længere kunne høres, bestemmer Taleban-styrets nye lov, ifølge hvilken kvinders ansigter ikke hører til i det offentlige rum, ligesom deres stemmer også skal dæmpes i hjemmet, i tilfælde af at en fremmed går forbi.
Det er en nyhed, man modtager med kroppen, i hvert fald når man er kvinde. Det er beslægtet med den kropslige oplevelse, man kan have, når man læser om eller ser kvinderne spadsere to og to med nedslået blik gennem Gileads gader i Margaret Atwoods dystopiske ’Tjenerindens fortælling’. Her skal de også undgå at synge, tale og have øjenkontakt og i stedet koncentrere sig om det fundamentale, deres fertilitet.
