Er man et bekymringsmenneske kan det være svært at holde fast på kasketten i disse tider, men måske kan omhu give en hjælpende hånd i dagenes strøm.
Solen skal stå op over endnu en dag. Kloden har vendt sig i tidens dyner og vækkeuret rusket uhøfligt i resterne af min cirkadiske rytme.
Jeg er morgentavs og nattung. Drømmerester hænger klæbrigt i søvnens gardiner. Lave kaffe. Mærke gulvet. Se ud i baggården. Alting er altid i forandring. Jeg ved det godt. Men det ligner en dag som alle de andre. Hvad den naturligvis ikke er. Det er der aldrig nogen, der er. Heller ikke dem, der ligner.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
