Lyt til artiklenLæst op af Kim Skotte
06:40
Solen skal stå op over endnu en dag. Kloden har vendt sig i tidens dyner og vækkeuret rusket uhøfligt i resterne af min cirkadiske rytme.
Jeg er morgentavs og nattung. Drømmerester hænger klæbrigt i søvnens gardiner. Lave kaffe. Mærke gulvet. Se ud i baggården. Alting er altid i forandring. Jeg ved det godt. Men det ligner en dag som alle de andre. Hvad den naturligvis ikke er. Det er der aldrig nogen, der er. Heller ikke dem, der ligner.
