Forleden var jeg ude at spise med en god fransk veninde, og vores snak førte os hurtigt ind på, hvor snæver debatten indimellem kan føles i venstreorienterede kredse – kredse, vi selv er en del af. Selv om diskussionsloftet er langt højere i Paris end i København, er der emner, man selv i parisiske lag helst skal være enige om. Eller helst ikke skal nævne.
Selv om man i Frankrig – den frie, kritiske tankes epicenter – længe har stået imod den nødvendige samfundskritik, der desværre efterhånden nedladende bliver proppet i kategorien wokeisme, er de her ikke sluppet for de negative konsekvenser, den vigtige kamp for diversitet også kan have.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























