Min far og jeg havde en ambition om, at tv-stationen dk4 skulle livetransmittere fra vores tenniskampe fredag morgen, når sendefladen alligevel var ledig. Desværre gik drømmen aldrig i opfyldelse, men vi havde meget sjov med at fantasere om det i omklædningsrummet. Vi spillede fast i over 30 år, og de første mange år tæskede han mig ud af banen til min kolossale vrede. Siden tog jeg revanche, men han vedblev med at være en bedre taber og vinder for den sags skyld.
Til sidst kunne bentøjet ikke mere, selv om han fik lov til at spille på hele min banehalvdel. Det sidste billede fra KB’s anlæg er fra en forårsdag i 2019, da min far nærmede sig 82. Men han var stadig i god form og havde meget andet indhold end tennis i tilværelsen, tænkte jeg. Han var glad for at læse, spille klaver og gå i biografen med min mor, som han nåede at være gift med i næsten 63 år.
