En psykolog fortalte mig forleden, at hun ofte har travlt om sommeren, når studenter får huen på.
Det er ikke kun nyudklækkede studenter, men også universitetsstuderende, der har afsluttet uddannelser, som møder op med ondt i sjælen.
Hvorfor er det, der umiddelbart er en glædesperiode, også en tid, hvor unge føler behov for at søge hjælp til psyken?
De nye studenter har festet i flere dage, kørt rundt i studentervogne og er blevet fejret af familie og venner. Men når den sidste gæst er gået, huen smidt op på hylden og hverdagen melder sig, bliver mange ramt af en tomhedsfølelse, uro eller meningsløshed.
Jeg oplevede det selv, da jeg blev færdig med gymnasiet og skulle vælge uddannelse. Det gjorde de fleste, jeg kender. Efter store præstationer følger ofte en periode med tomhed.
Der skal være plads til, at man i perioder af livet oplever angst, nedtrykthed og meningsløshed, uden at en hær af psykologer og coaches står klar med briksen og blokken i et stadig mere terapeutisk samfund.
Men hvad er forskellen på min generation og den nye generation af studerende?
Vi var også underlagt en evaluerings- og præstationskultur, men meget tyder på, at accelerationslogikken er blevet mere udbredt de seneste år med et uddannelsessystem, der først og fremmest sigter efter at producere kvalificeret arbejdskraft frem for hele mennesker.
Gyset: Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor?De studerende skal træffe mange vigtige valg tidligt i livet, og vælger de forkert, falder konsekvenserne alene tilbage på dem selv.
Og sakker de bagud eller bliver udbrændt, er en coach eller psykologen ikke længere end en armslængde væk, der kan genoplade dem og vise dem vejen op i hamsterhjulet igen.
Når de så endelig er færdige med studierne, skal de helst i gang hurtigt igen. For denne ambitiøse ungdom kan ikke finde ud af at stå stille.
Der også langt flere, som dropper sabbatåret og med over 91.000 ansøgere er 2014 rekordår for ansøgning til studierne.
Ud over de politiske tiltag, der skal få unge hurtigere ind på universiteterne, er det samtidig blevet skræmmende ikke at ’foretage sig noget’. Her er det virkelige skred sket. De unge skal altid være på vej mod et mål.
Tidsånden dikterer, at hvis du ikke konstant udnytter hver en mulighed for at komme tættere på drømmeuddannelsen, den perfekte kæreste eller den sunde og veltrænede krop, ja, så er du rent faktisk på vej tilbage.
I konkurrencesamfundet kan du ikke stå stille. Stilstand bliver opfattet som kviksand. Tiden, som ikke bruges på noget ’produktivt’, skaber derfor også ubehag i en periode, hvor unge i forvejen tvivler på, om det uddannelsesvalg, de lige om lidt skal træffe, også er det rette.
Til de nye studerende, der sidder med tomheden, findes det endelige råd ikke. Psykologer, coaches og studievejledere vil I møde overalt fra nu af og frem.
Nyd dagens studenterfest - den kan hurtigt være slutDerfor har jeg i stedet bedt en filosof, en præst og en imam om at give et kort bud på, hvordan I kan komme bedst igennem perioden:
Peter Tudvad, filosof: »Færdig med studierne, forventningernes pres er væk, og lettelsen er stor. Nu begynder livet! Nej, det gør ej. Det fortsætter. Og det er ikke dine, men de andres forventninger, du har indfriet. For dine egne fostrer du først nu. Du vil rejse, du vil slappe af, du vil have job – straks. Men dit liv er ikke en fjernsynsserie i 12 afsnit. Så glem ikke dine venner og kæpheste fra studiet. Dyrk dem. Så du ikke mister kontinuitet og dratter ned i afgrunden mellem før og efter. Så mit råd er, at du, når du er færdig med at læse, skal – læse videre!«.
Naveed Baig, imam: »De unge skal tilbage til udgangspunktet og stille spørgsmålet: Hvorfor læste jeg på gymnasiet til at begynde med? De unge må derefter undersøge, hvad der kan skabe mening i deres liv nu, nu hvor uddannelsesrammerne ikke længere er der. Hvordan lever jeg autentisk, dvs. et sandt liv, i overensstemmelse med mine værdier, tro og livserfaringer? Er der tale om et frit liv eller et liv, som er båret af nutidens krav, smag og standarder. Tomhed er ikke nødvendigvis noget dårligt, hvis man blot kan fylde tilværelsen med det, der skaber mening«.
Sørine Gotfredsen, præst: »Jeg vil råde den unge til at løsrive sig fra den intense fokus på egen succes og præstation, for tomhed opstår, når man erfarer, at man ikke kan præstere sig til livsfylde. Du skal forstå, at du først og fremmest af Gud er sat på jorden for at tjene dit medmenneske – dette er den vigtigste præstation – og du skal søge den alvor, der rækker ud over egen person. Vogt dig for den selvkredsende samtale og stræb efter at udføre en pligt snarere end at udleve den lyst, der så retningsløst kan tyrannisere dit sind. Og du vil opdage, at mening og værdighed langsomt vokser frem«.
Tvivl og tomhed er et grundvilkår i livet, og det er der ingen grund til at sygeliggøre.
fortsæt med at læse
