Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Om proportionerne i PET-sagen

Politikens chefredaktør reflekterer over PET’s stævning af JP/Politikens Hus A/S.

Klummer

Det var forventeligt, at PET ville gøre et krav gældende, efter at denne avis i oktober trykte bogen ’Syv år for PET’. I stævningen kræver PET en bøde på ikke mindre end 15 millioner kroner af JP/Politikens Hus A/S, og desuden ønsker PET, at jeg som chefredaktør skal fire måneder i fængsel.

Med sit krav forsøger PET at legitimere et forhastet og forkert indgreb i pressefriheden, og der er derfor behov for at bringe sagen ind i de rette proportioner.

I nu snart fire måneder har bogen været frit tilgængelig for alle interesserede. Med den store forhåndsinteresse må vi gå ud fra, at bogen er blevet læst med lup af alle eksperter med indsigt i efterretningsvirksomhed.

Ingen kilder har foreløbig påpeget det kompromitterende i bogen. I Østre Landsret fremlagde PET i november nogle af de oplysninger, som tjenesten finder problematiske. Det handlede blandt andet om PET’s samarbejde med andre nationers tjenester og detaljer om for længst afsluttede sager. Efter at have gennemlæst de i alt ni punkter udtalte tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen, følgende her i avisen:

»Selv hvis jeg mobiliserer min mest kritiske sans, har jeg svært ved at se, at de fremhævede oplysninger kan bringe personers liv i fare, eller at de afslører PET’s arbejdsmetoder. Anklagerne hviler på et tyndt fundament, og hvis disse oplysninger kan ryste PET, så står det virkelig skidt til«.

’Syv år for PET’ er skrevet af Politiken-journalist Morten Skjoldager. Han har som retsreporter dækket de terrorsager, der blev virkelighed for både Danmark og ikke mindst JP/Politikens Hus. I bogen giver den tidligere PET-chef Jakob Scharf perspektiv til de sager, der prægede hans tid som chef for tjenesten.

Bagsidetekst udløste fogedforbud

Bogen er baseret på interviews med Jakob Scharf, udskrifter fra retsbøger og andet skriftligt materiale fra ind- og udland. Forlaget People’s Press afviste af principielle grunde PET’s krav om at forhåndsgodkende indholdet af bogen. PET’s eneste dokumentation for sit ønske om fogedforbud var salgsteksten på bogens bagside, og alene på det grundlag fik PET i flere omgange nedlagt fogedforbud mod bogen i Københavns Byret. Fogedforbudet blev givet i nattens mulm og mørke, og uden at sagens modpart fik mulighed for at være til stede. I sig selv er det et alvorligt skridt i et land, hvor vi bryster os af ytrings- og pressefrihed og princippet om, at begge parter høres i retten.

Det sidste fogedforbud – rettet mod JP/Politikens Hus A/S – blev også givet alene på baggrund af bagsideteksten, selv om bogen på det tidspunkt havde været solgt i adskillige boghandler, og flere medier allerede udførligt havde omtalt indholdet af den.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er vigtigt at slå fast, at der intet står i bogen, som vi ikke ville bringe i artikler i Politiken. ’Syv år i PET’ er tværtimod en væsentlig og samlet fortælling, som føjer baggrund og perspektiv til en samfundsdebat om Danmark i en terrortid.

En fri presse kan ikke acceptere, at en efterretningstjeneste med kun en bagsidetekst i hånden har mulighed for at forhåndsgodkende bøger, den selv spiller en central rolle i. Derfor fandt vi det nødvendigt at trykke den i et særtillæg 9. oktober.

På Politiken var vi på det rene med, at vi traf en kontroversiel beslutning. Vi var også opmærksomme på, at forbuddet ikke var rettet mod mig, selv om jeg som ansvarshavende chefredaktør er ansvarlig for indholdet af Politiken. Bogens ærinde er netop at kvalificere en offentlig debat om, hvordan Danmark – politikere, politi og offentlighed – reagerede, da terrortruslen blev virkeligheden. Hvad skete der i de enkelte sager? Hvad kan vi lære af dem? Har vi i lovgivningen den rette balance, så vi ikke selv giver køb på vores frihedsrettigheder i kampen for at bevare dem? Er bevillingerne tilstrækkelige, og er de effektivt fordelt?

En helt afgørende debat i et åbent samfund, der ønsker at lære af sine erfaringer for fremover at kunne håndtere terrortruslen endnu bedre. Denne avis er altid ekstraordinært påpasselig med at bringe oplysninger, der kan bringe menneskeliv i fare eller kompromittere rigets sikkerhed. Det har vi også været i denne sag.

At grundlæggende principper for pressefriheden er på spil, blev i denne uge understreget af, at Procesbevillingsnævnet gav Danske Medier medhold i, at dele af Østre Landsrets kendelse mod JP/Politikens Hus A/S nu skal prøves ved Højesteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er blevet sagt, at vi på Politiken bare kunne have ventet med at trykke bogen, indtil retten havde talt. Det ville betyde, at vi accepterede, at PET havde en legitim ret til at forhåndsgodkende indholdet af bøger – og for den sags skyld aviser – i dette land. Det vil være en underminering af pressefriheden her i landet.

Vi anerkender selvfølgelig, at der i bogen er oplysninger, som PET’s ledelse helst havde holdt for sig selv. Men her er det afgørende at skelne mellem PET’s interesser og samfundets interesser. En fri presse skal forholde sig ansvarligt og kritisk til enhver form for magtudøvelse, og jo mere lukket magten er, desto mere skal pressen på vegne af offentligheden styrke sin kritiske sans. Vi må aldrig lade efterretningstjenester – eller andre magtinstanser – redigere vores medier.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce