Lyt til artiklen
Højt oppe over elledninger og fugleflokke fik jeg øje på dem: vandrende elefanter, vinkende engle eller store sejlskibes eventyr.
Jeg kan ikke længere se dem. Men jeg ved, de var der, de figurer, som skyerne formede, da jeg som syv-, ni-, trettenårig lå på en plæne og gloede op på himlen i timevis i de lange, tomme sommerferier, hvor vi sjældent skulle noget.
