En god dag for...
Chris Evans. 51-årig britisk tv-vært, tjente i 2016-17 mellem 18 og 20 millioner kroner på at underholde BBC’s seere.
BBC har længe holdt sine lønninger hemmelige, men er nu rykket ud med tallene. Evans, der stemmer Labour, ligger klart foran nummer 2, fodboldkommentatoren Gary Lineker (15 millioner kroner) og tårnhøjt over den bedst betalte kvindelige tv-stjerne, Claudia Winkelmann, der måtte nøjes med knap 4 mio. kr. BBC’s generaldirktør Sir Tony Hall har straks lovet at gøre noget for de kvindelige stjerner.
Historien melder ikke noget om de i alt 96 tv-stjerners frynsegoder, for eksempel flybilletter på businessclass eller hestestalde.
En dårlig dag for...
Manas Kongpaen. Den trestjernede general har hidtil haft en pæn hyre i den thailandske hær. Desværre vil mere have mere, så for at tjene en ekstra skilling engagerede han sig med en flok banditter, som beskæftiger sig med moderne slavehandel – trafficking. De smuglede ofrene ind fra Myanmar og Bangladesh. Meget belejligt havde Kongpaen en betroet stilling, hvor han sådan set skulle bremse illegal indvandring, men hvis pengene passede, åbnede han i stedet sluserne. I går blev han og og flere andre tiltalte dømt skyldige i sagen. Strafudmåling følger, men fordi han er en højtstående embedsmand, bliver hans straf fordoblet i forhold til normalen. Under alle omstændigheder kan den trestjernede general se frem til en betragtelig nedgang i levestandard.
fortsæt med at læse
En god dag for statsministeren - og en dårlig dag for Ole Birk Olesen
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























