Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi ankommer til hospitalet, og så er jeg ’en borger’. Mærkeligt udtryk, pludselig er jeg en del af den virkelighed, som er ’Sundhedsvæsnet’. Jeg går ind i ’Sundhedsportalen’ og står så på ’Sundhedsplatformen!’. Tak spids.
Foto: Per Folkver

Vi ankommer til hospitalet, og så er jeg ’en borger’. Mærkeligt udtryk, pludselig er jeg en del af den virkelighed, som er ’Sundhedsvæsnet’. Jeg går ind i ’Sundhedsportalen’ og står så på ’Sundhedsplatformen!’. Tak spids.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Ghita Nørby om ophold på privathospital: »Det lignede den celle, hvor forbryderen tilbringer sin sidste stund«

Jeg gav mig selv en gave efter en hofteskade. Gaven skulle vise sig at blive en skuffelse.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg falder, meget uheldigt, og knuser min højre hofte.

Der gør ondt, vil jeg lige nævne, og så er det jo et held at have en søn, der ringer efter ambulancen og følger en på hospitalet, også selv om klokken er 2 om natten.

Ambulancen er bemandet af to erfarne, professionelle ambulancefolk. De sørger for en smerteramt kvinde, som har det meget dårligt.

Jeg kommer fra et hospital, det forstår man, hvad er, men her bliver jeg kørt ind på et værelse, som overgår alt, hvad jeg har oplevet

Vi ankommer til hospitalet, og så er jeg ’en borger’. Mærkeligt udtryk, pludselig er jeg en del af den virkelighed, som er ’Sundhedsvæsnet’. Jeg går ind i ’Sundhedsportalen’ og står så på ’Sundhedsplatformen!’. Tak spids.

Jeg møder kun søde, deltagende og omsorgsfulde mennesker.

Jeg ligger en dags tid og venter på at blive opereret. Forståeligt, jeg kommer jo brasende. Den kirurgiske afdeling skal først registrere, at jeg er på hospitalet.

Jeg ligger på 19. etage og ser ud over København i lys og mørke, en gribende oplevelse.

Næste dag bliver jeg opereret. Nu går det løs.

To en halv til tre timer tager en hofteoperation. Jeg vågner og bliver kørt til mit rum.

Langsom tilbagevending til normaltilstanden. Kære venner kommer, hvad skulle man stille op med livet uden venner? Også her er jeg begunstiget – og taknemmelig. Jeg ligger og tænker, at jeg vil give mig selv en gave, noget udsøgt og vidunderligt.

Jeg tænker på min bank, gaven til mig selv er meget dyr, men alle råder mig: Den skal jeg da give mig. Skodsborg: berømt for sin skønhed og sin professionalisme i efterbehandling af uheldige mennesker som mig. Gode venner ringer og bestiller mit ophold, min søn kører mig fra hospitalet ud til min ’gave’.

Himlen er klar og blå, frosten står i luften, vejret er godt at trække. Min søn går ind og siger, at nu sidder hans mor ude i bilen, nyopereret, og har bestilt et ophold i det forjættede land.

»Nå«, siger damen.

»Ja!«, siger min søn.

Tavshed.

»Mor kan ikke klare at gå på sine krykker helt ind til elevatoren, er der ikke en kørestol?«.

»Jo«, siger damen.

Min søn finder kørestolen, og vi stabler mig ved fælles hjælp ud af bil og ned i kørestolen.

På første sal, på afdelingen ’Care’, står der en sygeplejerske, der siger noget til mig.

Jeg forstår ikke et ord.

Trods min alder er min hørelse faktisk ganske god, men ingen forstår et ord. Vi kører ind på mit værelse.

Jeg kommer fra et hospital, det forstår man, hvad er, men her bliver jeg kørt ind på et værelse, som overgår alt, hvad jeg har oplevet. Det ligner den celle, hvor forbryderen tilbringer sin sidste stund. Et lys som fra en operationslampe stråler fra loftet, væggene er nøgne, sengen et lille forkrøblet hospitalsleje ved væggen, på et bord står to små skåle med nødder og en kæmpe azalea.

Badeværelset – nej, badenichen – er glohed som en sauna på fuld styrke uden stikkontakt, toilet uden forhøjer, en sæbebeholder skriger fra væggen. Sygeplejersken, med det mærkelige sprog, hænger mit nattøj op på en bøjle. Vi forstår mindre og mindre. Jeg er kommet for at blive genoptrænet, men fysioterapeuten er gået. Jeg ankom fem minutter efter, at hans vagt var slut.

4.800 kr. om dagen. Jeg undrer mig.

Maden er tung og voldsom, jeg kan ikke spise den. En anden sygeplejerske tilbyder rødvin. Jeg spørger, om hun er blevet vanvittig, jeg er dybt medicineret og nyopereret, hun skænker rødvin.

Vennerne kommer for at se mig i de skønne omgivelser. De sidder stumme i stolene, vi fatter ikke en brik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle går. Jeg sidder tilbage med et tv, der sidder skævt på væggen, og med mine krykker og medbragte piller fra hospitalet.

Jeg sover.

Næste dag er det bare med at komme ud. Ud fra Skodsborg og ’Care’ så hurtigt som muligt. Fysioterapeuten viser sig at være studerende på 4. år.

Jeg ser mig bekymret omkring på gangen. Gudskelov er jeg den eneste patient.

Hjem i mit gode hjem og ind i hjemmeplejen.

Et nyt kapitel i mit liv og igen søde mennesker, som jeg behandler med al den forståelse og omtanke, jeg evner.

Livet går for sig mangelunde. Det griber os om nakken og slynger os rundt. Sådan er det nu engang. Jeg ser på mig selv i spejlet og beder Vorherre om hjælp.

Men det var jo også weekend, det jeg da forstå.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden