En god dag for...
Bostavet Å. Det er godt nok det yngste bogstav i det danske alfabet, men å’et er ikke desto mindre ældre end de fleste danskere. I går kunne bogstavet fejre 70-års fødselsdag som en del af den officielle retsskrivning. Bogstavet har dog mange flere år på bagen – ifølge sproget.dk opstod å’et i svensk håndskrift i 1400-tallet, og bogstavet har også været brugt i Danmark i århundreder. Allerede i 1700-tallet blev det diskuteret, om å skulle indføres i det danske skriftsprog. Det skete dog først med retskrivningsreformen fra 1948. Ud over indførelsen af å i retskrivningen indeholdt reformen to andre store ændringer: Navneord skulle ikke længere skrives med stort begyndelsesbogstav, og det stumme d i datidsformerne kunde, skulde og vilde blev fjernet.
Og en dårlig dag for...
En huntiger i Zoologisk Have. For tre uger siden ankom en sibirisk hantiger til Zoologisk Have i København. Miron er født i 2014 i Moskva og blev sendt til København som del af et avlsprogram. Den første uges tid havde Miron og havens to huntigre tremmer imellem sig, så de langsomt kunne vænne til hinanden. For to uger siden blev Miron lukket ind til hunnerne, og alt gik godt indtil i går, hvor dyrepasserne blev tilkaldt af en gæst, som havde set to tigre i kamp. Da den første medarbejder kom frem, havde Miron allerede dræbt den ene huntiger. Miron var selv sluppet nådigt fra slagsmålet, fortæller Zoo i en pressemeddelelse. »Han har fået et par skrammer på forpoterne, men ikke noget alvorligt«. Den næste tid skal Miron dog leve adskilt fra den overlevende huntiger.
fortsæt med at læse
En god dag for Stephen Hawking - og en dårlig dag for Ole Hyltoft
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























