En god dag for...
Videnskabsmanden Stephen Hawking døde i sidste uge i en alder af 76 år, og onsdag blev det offentliggjort, at den verdenskendte fysiker stedes til hvile i Westminster Abbey i London, hvor hans aske vil blive placeret ved siden af nogle af fortidens største videnskabsmænd som Isaac Newton og Charles Darwin. »Det er kun på sin plads, at professor Stephen Hawkings jordiske rester bliver begravet i Westminster Abbey ved siden af to så fremtrædende videnskabsmænd«, siger præsten John Hall til avisen The Telegraph.
Videnskabsredaktøren: Vi vil savne dig i vores univers, Stephen HawkingIfølge avisen er filmmanden sir Laurence Olivier den seneste berømthed, der er blevet begravet i kirken. Den seneste forsker, som er tildelt samme ære, er den britiske fysiker Joseph John Thomson, som opdagede elektronen. Han døde i 1940.
En dårlig dag for...
Forfatteren Ole Hyltoft er ved siden af sit litterære virke en bidsk samfundsdebattør, som er kritisk over for islam og det multikulturelle samfund. Gennem årene har Hyltoft flittigt kritiseret de kulturradikale, og i en kronik i Jyllands-Posten fik de onsdag endnu et ramsaltet skud for boven. »Selv ikke den muslimske folkevandring på de syddanske motorveje i 2015 kunne bringe kulturradikale besserwissere som Klaus Rifbjerg, Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen på klogere tanker«, skrev Ole Hyltoft. Flere læsere mente dog, at det var lidt uretfærdigt at bebrejde Rifbjerg og Seidenfaden i den sammenhæng. Ganske vidst kunne de begge indimellem virke lidt tykhudede, men da flygtninge vandrede på motorvejene, var de døde, og så er det jo svært at skifte holdning.
fortsæt med at læse
En god dag for Fårup Sommerland - og en dårlig dag for udrydningstruet næsehorn
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























