Dansk Folkeparti har aldrig accepteret vaklen i geledderne. Det er alle mand på lige række, ellers er det ud af klappen.
Landsbytosser i bundter er gennem tiderne blevet hældt ud på røv og albuer, hvis de ikke har kunnet indordne sig efter partitoppens vilje og linje. Partiets øverste ledelse har med fasthed – og stolthed – fortalt, at man i Dansk Folkeparti praktiserer topstyring og den hårde hånds politik som ledelsesmæssig ideal.
»Jeg kan godt lide at udstikke en klar retning for, hvor vi skal hen. Og så er det klart, at så skal vi også holde den retning. Det skaber afklaring i partiet, at andre ved, hvor jeg gerne vil hen – og hvis man har en anden holdning, kan det da godt opfattes som brutalt«, sagde Kristian Thulesen Dahl i 2015.
Her taler den bevidste leder magtens klare sprog. Ingen omveje, ingen slinger, kun én retning.
Men når det kommer til Dansk Folkepartis politik i forhold til Rusland, er det vanskeligt at se, hvordan Kristian Thulesen Dahl håndhæver sit eget ledelsesdiktum om at »udstikke en klar retning for, hvor vi skal hen«.
Tværtimod ser formanden påfaldende passivt til, mens Marie Krarup og Søren Espersen for åbent tæppe kæmper om at angive den retning, han selv undslår sig fra at definere.
Marie Krarup ser ikke Rusland som et problem, men som en del af løsningen i den kristne verdens fælles kamp mod islam. Søren Espersen ser Rusland som en potentiel militærtrussel mod Vesten og Danmark med eksempelvis russiske kampflys overflyvninger i Østersøen.
Marie Krarup vil ikke tage afstand fra Ruslands annektering af Krim, mens Søren Espersen kalder den russiske fremfærd »ulovlig«.
Men hvad mener Kristian Thulesen Dahl? DF-formanden ønsker ikke at stille op til interview om tidens vigtigste internationale tema. Danmark valgte tidligere i denne uge for første gang i nyere historie at smide to russiske diplomater ude af landet.
To russiske diplomater udvises fra Danmark efter giftangrebDanmark har netop indgået et forsvarsforlig, hvor cyberangreb fra Rusland regnes blandt de største trusler mod nationens sikkerhed.
Men hvad siger Kristian Thulesen Dahl? Intet. Ud over i et mailsvar til denne avis at henvise til Søren Espersen som manden, der lægger linjen, som Marie Krarup efterfølgende konstant bringer på slingrekurs.
Så undskyld, Thulesen Dahl: Du må da »udstikke en klar retning«. Og hvis du mener det samme som Søren Espersen, hvorfor så ikke sige det højt og få bragt orden i rækkerne?
Man kan mene meget om Thulesen Dahls slåen sig selv på brystet som den retningsgivende og brutale politiske lederskikkelse, men det klinger hult, hvis brutaliteten alene praktiseres over for landsbytosser.
Der hersker tydeligvis en komplet mangel på styring, når afvigerne findes blandt partiets fremmeste værdikrigere. Stærke ledere går op mod stærke modstandere. Kun at slå på de små minder mere om tøsedrengen end om den store politiske leder.
fortsæt med at læse
