Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for præst, der introducerer 'hoppekirke' - og en dårlig dag for tv-præst fra New Orleans, der ville samle ind til privatfly

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god dag for ...

Præsten i Ferslev Kirke. Det er ikke altid lige nemt at lokke folk i kirke, og når ubekvemme bænke, oblater og salmer ikke er nok til at få folk væk fra stranden og ind i Guds hus, så kan man jo være nødt til at tage utraditionelle midler i brug.

De senere år har præster over hele landet åbnet kirker for koncerter og foredrag, men Mikkel Højholt, sognepræst i Ferslev Kirke på Sjælland, er så vidt vides den første præst, som har taget en ’hoppekirke’ i brug for at lokke sognebørnene på besøg.

En hoppekirke er, præcis som ordet antyder, en kæmpe hoppeborg formet som en kirke. Den er indkøbt til familiearrangementer, og selv om hoppeborge normalt er noget, man finder på markedspladser, så frygter præsten ikke, at folk vil betragte kirken som useriøs. »Det er helt fint, at der er folk, der gerne vil have det højtidelige og det klassiske. Der har de mange andre kirker, som de så kan gå til. Men jeg tror også, at der er rigtig mange mennesker, der har brug for at vide, at man i kirken også godt kan være lidt skrupskør«, siger han til Kristeligt Dagblad.

En dårlig dag for ...

Tv-præst fra New Orleans. Det er uvist, hvor meget en hoppekirke koster, men der er med garanti tale om en udgift i et betydeligt lavere leje, end hvad den amerikanske tv-prædikant Jesse Duplantis mener, at han er nødt til at spendere for at kunne sprede Guds ord.

Tidligere på ugen bad Duplantis sine mange følgere om donationer til et Falcon 7X privatfly, der koster 340 millioner kroner. »Hvis Jesus levede i dag, ville han ikke ride på et æsel«, argumenterede Duplantis i en video til sine mange følgere: »Han ville sidde i et fly og rejse verden rundt«.

Det kan selvfølgelig ikke helt udelukkes, at Jesus i dag ville fravælge æselryg, men den hovedrige tv-prædikants ønske om et nyt privatfly skabte ikke desto mindre forargelse. Efter en række negative overskrifter tog Duplantis selv til genmæle i tv-programmet Good Morning America, hvor han forklarede, at han skal bruge flyet til at sprede Jesu ord, men at det »intet har at gøre med luksus«. Og at han i øvrigt ikke i forvejen ejer tre privatfly, sådan som flere medier har skrevet. Kun ét.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden