0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Ahlmann Olesen/Jason Decrow
Ritzau/Scanpix: Niels Ahlmann Olesen/Jason Decrow
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for Karen Hækkerup - og en dårlig dag for advokaten i 'Sex and the City'

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En god dag for...

Karen Hækkerup. Den tidligere socialdemokratiske minister smækker ikke med døren, når hun med udgangen af september forlader jobbet som direktør for Landbrug & Fødevarer efter fire år på posten. Det fastslog hun torsdag på TV 2 News.

Hendes overraskende exit skyldes derimod, at hun er bange for, at døren til det sidste børneværelse derhjemme smækker i, når yngste datter på 11 år bliver teenager, fortalte hun i News.

»Jeg har arbejdet solen sort i mange år, men nu vil jeg prioritere familien«, siger Karen Hækkerup, som tager sig en pause fra arbejdsmarkedet for at få tid til »at tage dykkercertifikat med min yngste datter, bage boller, spille 500 og yatzy og være derhjemme, når hun får fri fra skole. Det har jeg faktisk aldrig prøvet før«.

De kønspolitiske implikationer af den store beslutning havde Karen Hækkerup ikke lyst til at kommentere over for nyhedsstationen, men hun betragter sin pause som en forældreorlov og slår fast, at hun skal tilbage i job. Men absolut ikke tilbage i politik.

En dårlig dag for...

Cynthia Nixon. Den 52-årige skuespiller, som er mest kendt for sin rolle som advokaten Miranda Hobbes i tv-serien ’Sex and the City’ og de to film med samme navn, må se i øjnene, at hun ikke i denne omgang bliver guvernør i delstaten New York.

Den liberale aktivist blev i Demokraternes primærvalg slået af den nuværende guvernør, Andrew Cuomo, som ifølge Ritzau undervejs har kaldt Nixon for en naiv nybegynder og gjort grin med hendes arbejde som skuespiller.

The New York Times pointerede dog fredag, at skuespilleren i valgkampen har formået at trække Cuomo til venstre i flere spørgsmål, blandt andet med hensyn til legalisering af marihuana.

Teknisk set står Cynthia Nixon stadig på stemmesedlen til guvernørvalget 6. november, fordi hun er opstillet af det lille Working Families Party.

Hun ventes at trække sig, men ville i går ikke kommentere det. Måske må hun bare erkende, at det kan være svært at slå igennem i politik, når man slæber rundt på efternavnet Nixon. Hun skulle nok bare være stillet op som Miranda Hobbes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden