På en måde har Kim Larsen hele tiden været der: Ikke mange danskere under 55 år er vokset op uden at have haft hans stemme og hans sange som del af barndommens og teenageårenes soundtrack. Han var en del af éns liv på samme måde som kakaomælk og boller – noget, der altid fandtes, og som man altid kunne få noget af, hvis man spurgte pænt.
Det stemmer overens med den måde, han selv så sit virke på. Da jeg i 2002 inviterede ham til at medvirke i min samtalebog ’Alt hvad musikken kan’, sagde han:
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























