Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Stine Bidstrup/Joachim Adrian
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for Thomas Borgen - og en dårlig dag for Tønder

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god dag for ...

Thomas Borgen. Efter en turbulent tid kan det være godt at komme lidt ud i naturen og koble af. Og Thomas Borgen, som efter hvidvaskskandalen i Danske Bank pludselig står uden job, men med 12 måneders løn i hånden, har gode muligheder for at komme en tur på fjeldet.

Den norske tidligere topchef for Danmarks største bank er nemlig ved at bygge luksushytter til hele familien på Høgefjeldet to en halv times kørsel fra Oslo. Og hytter er faktisk en underdrivelse ifølge norske Finansavisen, der beskriver komplekset som et »hyttepalads«. Foreløbig er der bygget fire hytter, mens to mere er planlagt. I alt skal Thomas Borgen betale 40 millioner norske kroner, svarende til cirka 32 millioner danske, for sit nye refugium.

En dårlig dag for ...

Tønder. Tønder Kommune har givet et reklamebureau fra Aarhus 250.000 kroner for at komme op med sloganet ’Rig på Tur’, skriver Jydske Vestkysten.

Jens Hansen, chef for Aros Kommunikation, som har lavet sloganet, lægger vægt på, at det overlader noget til den enkelte, så man selv kan bygge videre på sin egen fortolkning.

Og det må man sige, at ’Rig på tur’ lever op til, i og med at det ved første øjekast ikke rigtig giver mening.

Det viser sig imidlertid, at ordet ’tur’ refererer til alle de dejlige ord, der kendetegner Tønder kommune: arkitektur, natur, kultur, madkultur, slusetur – med videre.

»Det er godt nok en nedtur af en røvtur. De fortjener en rusketur uden gårdtur«, skriver en læser i kommentarsporet under Jydske Vestkystens artikel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden