»Hvordan kan man nogensinde stole på nogen igen, hvis en helt almindelig sød og likeable 64-årig dame kan få sig selv til at svindle gennem så mange år med så mange penge?«, spørger min veninde, nærmest retorisk, over en middag for et par dage siden. Samtalen er som så mange andre gange i denne uge faldet på sagen om svindleren fra Socialstyrelsen.
Hun har været på alle breaking-bjælker, på samtlige spisesedler og på alles læber den sidste uge. Selv har jeg heller ikke kunnet få Britta ud af hovedet. Jeg ser for mig, hvordan hun uden at fortrække en mine sætter sig foran sin computer, opretter fiktive projekter med fiktive satspuljemodtagere og derefter overfører millioner og atter millioner til sit eget kontonummer. Helt præcist 111 millioner over 16 år – penge, der skulle være gået til unge med svære psykiske lidelser, stofmisbrugere og hjemløse. Penge, som Britta altså i stedet har stukket i lommen og brugt på champagne, dyre rideheste og safariejendomme i Afrika.
