I begyndelsen af december kunne man skylle gløggen og æbleskiverne ned med nyheden om, at andelen af 15-årige med mistrivselssymptomer er steget med 50 procent fra 2009 til 2017 (8-12 procent).

Det viste en ny, stor rapport om børn og unge i Danmark fra Vive. Rapporten slog også fast, at hvis man som barn har haft symptomer på psykisk mistrivsel, er der øget risiko for at være på overførselsindkomst, have en psykiatrisk diagnose eller ikke have en ungdomsuddannelse, når man er i 20’erne.

Samme tendens ser vi på BørneTelefonen, hvor antallet af samtaler om psykisk mistrivsel er steget fra 5.305 samtaler i 2012 til 12.205 samtaler i 2017. Samtidig ser vi, at flere yngre børn henvender sig om selvmordstanker.

Børnene har ondt i livet og ringer for at få hjælp til depression, selvmordstanker, selvskade, ensomhed og angst. De vil ofte ikke gøre forældrene kede af det ved at fortælle om problemerne, men skjuler deres tilstand.

Det gælder eksempelvis pigen, der skriver, at »Jeg skal konfirmeres her om cirka 4 måneder, og jeg glæder mig rigtig meget, men problemet er, at jeg har cuttet i sådan 4 måneder på mine skuldre, lår og mave, og min mor siger, at jeg skal prøve kjolen snart, men hvis jeg gør det, så ser hun mine sår på min mave, og der er sår over hele maven. På mine skuldre er der små hvide ar, og på min kjole er der ingen ærmer«.

I nogle hjem kan man ikke tale om det, der er svært, eller børnene får bare skældud, hvis forældrene opdager, at de skærer i sig selv. Et barn skriver, at forældrene slet ikke kan rumme negative følelser, for »hjemme hos mig er man bare altid glad. Jeg kan ikke være ked af det uden nogen grund, og hvis jeg ser trist/sur ud, så kan jeg bare gå ind på mit værelse. Selv om mine forældre ved, at jeg har det dårligt«.

Årsagerne til, at børn har det dårligt, er konflikter i hjemmet, mobning, omsorgssvigt og traumatiske begivenheder som dødsfald og sygdom.

Dybest set ved vi dog ikke, hvorfor en stigende andel af børn og unge får det dårligere i et ellers så velstående samfund som det danske.

Ingen af de klassiske årsager til mistrivsel er tilsyneladende vokset de seneste år, så hvad er årsagen? Nogle af de forhold, der kan have ændret sig, er, at den enkelte har fået større personligt ansvar for at lykkes. Dette pres fremmes af et skolesystem med øget vægt på test og læring, og de sociale mediers mulighed for at sammenligne sig med andre døgnet rundt.

Den gode nyhed er at vi ved en hel del om, hvad der forebygger psykisk mistrivsel.

Forskning viser, at en tryg tilknytning i den tidlige barndom, tætte og nærværende voksenrelationer og deltagelse i sunde fællesskaber – især i skoleklassen – er en modvægt til at udvikle psykisk mistrivsel i barndommen og ungdommen.

Derfor vil vi helt sikkert få flere glade og trygge børn ved at satse på tryg tilknytning tidligt i hjemmet og ved at sikre, at vuggestuer og børnehaver har tilstrækkeligt med medarbejdere, der er kvalificerede til at sikre tryghed og udvikling.

I skolen bør man skrue lidt ned for den meget præstationsorienterede læringskultur samt sikre, at børn med særlige behov får bedre hjælp og støtte til at indgå i fællesskabet.

Et enkelt tiltag gør det ikke alene, så lad os tage udgangspunkt i det, vi ved om forebyggelsen og vedtage en national handlingsplan, der sigter mod at vende udviklingen, så flere børn får en tryg og god barndom med høj trivsel.

Prisen er alt for høj menneskeligt og økonomisk, hvis vi bare lader stå til alt, imens vores børns trivsel daler.

fortsæt med at læse

Lærer:

Det gør mig vred, at vi individualiserer de unges problemer