Jeg er stresset, meget stresset. For at sige det, som det er, så er jeg ved at miste overblikket. Lige meget hvor jeg kigger hen, og hvad jeg læser, så er den der – den store stygge klimapegefinger.
Vi er heldigvis snart lysår fra at trække på skuldrene over klimaforandringerne, og kun en meget lille gruppe holder stædigt fast i, at der er tale om statistiske afvigelser. Men de læser nok alligevel ikke Politiken, så dem ser vi bort fra.
Vi andre er i fuld gang med at spise mindre kød, tjekke priser på hybrid- og elbiler, alt sammen meget godt, og det personlige ansvar fremføres med stor ildhu i dette organ, der jo som bekendt hylder de gode intentioner. Klimaudfordringen er rykket fra de bonede gulve og ind i privatsfæren. Og vi går rundt med bøjet nakke og skjuler, hvis vi har glemt stofmuleposen og erstattet den med en af de syndige plastikposer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar