Lyt til artiklen
Der er gået samfulde 37 år, siden jeg satte mit første kryds på en stemmeseddel. Og jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvor det skulle stå, nemlig ved Venstresocialisterne, som jeg og de fleste i min omgangskreds opfattede som repræsenterende et begavet, delvis pragmatisk og ikke mindst reflekteret bud på en moderne venstrefløjspolitik. Ja, ja, der var stadig nogle forblommede vendinger om væbnet revolution et eller andet sted i partiprogrammet. Men vi var jo godt klar over, at partiet aldrig nogensinde ville få det absolutte flertal til at forvandle Danmark til en etpartistat med basisdemokratisk flertalsdiktatur og mangel på toiletpapir med mere end ét lag.
