Jeg har været i en tiltagende tilstand af panik de seneste to uger. Jeg er simpelthen bare nul procent cool omkring det her. Og jeg er næppe helt alene. Vi må prøve at give hinanden lidt længere line, når vi gør dumme bange ting, mens krisen står på. Og hvis du kommer ud på den anden side med lidt ekstra på sidebenene og ikke et eneste kartoffeltryk to show for it, så er det altså helt okay.
For lidt over en måned siden sad jeg i Kastrup Lufthavn og ventede på at boarde mit fly på vej af sted på en længere rejse. Nyhederne om coronavirussens spredning i Kina var taget til i dagene op til. Jeg havde egentlig haft ganske få betænkeligheder ved alligevel at tage af sted. Men pludselig der ved gaten fik jeg sådan en urolig fornemmelse. Jeg så for mig, at jeg ville ligge hundesyg i et fremmed land og tænke tilbage på min boarding på det fly som en ganske elendig idé. Men her skal man vide om mig, at jeg egentlig ret ofte får præcis den der ængstelige mavefornemmelse.
