Jeg har brugt en del af min ferie på at fikse nogle af de gamle sprossevinduer af træ i det hus, vi bor i. Det er 25 år siden, vi gjorde det sidst, og malingen, der var skallet af, og små sorte pletter hist og her på træet mindede pludselig om tidens tand. Et voksent ansigt får rynker i løbet af et kvart århundrede, et vindue lavet af levende materiale får også sine mærker.
Først skulle de af hængslerne, så skulle de slibes, bades i linolie, spartles, tørres, og siden skulle de males. Nu hænger de på hængslerne og hærder, og jeg lukker dem af samme grund ikke helt tæt til. Mine dage slutter stadig med, at jeg lige skraber lidt kit af eller tilføjer lidt maling.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























