Der var ikke et eneste brugbart pokerfjæs i lokalet, da tv-stationerne stillede om til Dansk Folkepartis valgfest på grundlovsdag sidste år. Partiet tabte 21 mandater og blev mere end halveret, så det for tiden er på størrelse med Radikale Venstre. Alene den sammenligning må være smertefuld for folkepartiet, hvis politik som tommelfingerregel kan defineres som ’det modsatte af Morten Østergaard’.
Meningsmålingerne siden valget bekræfter den nedadgående tendens: Vælgerne forlader Dansk Folkeparti, og de første nekrologer over partier er allerede skrevet på en grundpointe om, at de øvrige partier i blå blok – og tilmed Socialdemokratiet – har overtaget DF’s udlændingepolitik. Da der ret beset således aldrig har været andre varer på hylderne i partibutikken end udlændingestramninger og håndsrækninger til de ældre – og når man dertil lægger en lemfældig omgang med EU-midler samt en fortabt flirt med Socialdemokratiet – kan det ikke undre nogen, at partiets livskraft er ved at ebbe ud.
