0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den mørke og kolde (regn)tid på en 7-8 måneder kommer marcherende med sin hær af trusler uden trøst eller adspredelse

Med den lumske corona luskende rundt mærker man en lille desperation ved udsigt til efterår uden adspredelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Normalt er efteråret en smuk befrielse, man kun kan elske. Men i år er det starten af den store tålmodighedstest.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Allerede første nat efter ferien hamrer budskabet på taget, så jeg farer op. Et heftigt regnskyl truer med at danne de hvide skrå vægge på loftet om til vandfald og efterlade mørke striber ned ad tapetet. De vinduer, der forekom så selvfølgeligt at lade stå åbne ved sengetid, for sommerens varme kyssede stadig stjernerne godnat udenfor, lukkes hastigt.

Jeg rammer puden med en sær følelse af afmagt. Det er ikke mange timer siden, at jeg stod i en usædvanlig blikstille version af Vesterhavet og lod sommerens velvære sitre gennem hver eneste fiber af kroppen. Nu er den så forbi, sommeren. Og det er chokerende nok efterår, uden at i hvert fald jeg var klar til det eller havde nået at tænke den ubærlige tanke, at det er sådan.

Regnens trommen på taget trykker mig ned i sengen og tilbage i tiden. Jeg genkalder følelsen af at traske hen over de nyhøstede stubmarker med en sær melankolsk følelse fra teenageårene om, at alt er muligt, og at intet alligevel vil ske efter at have set filmen ’Mig og Charly’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce